Franciska Clausen
EN COLLAGE
På Brundlund Slot kan man gennem hele jubilæumsåret opleve en udstillingscollage, der giver indblik i de mange forskellige former for værker, som Franciska Clausen skabte. Deriblandt er en del collager, som Franciska Clausen især arbejdede med i efterkrigstiden og helt op til 1970’erne. Collagerne er ikke blandt hendes mest kendte værker, men de giver et spændende indblik i hendes måde at arbejde på og i hendes skarpe blik for former og farver. Ud over collagerne vil udstillingen også præsentere fine børnetegninger samt mange af de kendte malerier og plakatdesigns fra Franciska Clausens tid i Berlin og Paris.
Som billetkøber/deltager på Brundlund Live har du fri entré til udstillingen på Brundlund Slot den 31. august 2024.


