Allerede som en helt ung kvinde rejste Franciska Clausen ud i verden. Første verdenskrig rasede, men den unge kunstner ville afsted for at udvikle sig og for at lære kunstverdenen at kende. Da hun atter vendte hjem til Aabenraa lod hun heller ikke omverdenen diktere, hvordan hun skulle indrette sig. Hun insisterede på at fokusere på arbejdet med sin kunst gennem hele livet og på at indrette sit liv derefter.
Til tider var det nok ret hårdt – men ofte var det nok også både sjovt og givende for hende. I sit foredrag giver Emilia Van Hauen os et perspektiv på, hvilken plads kvinder har fået lov at indtage i samfundet og hun peger på, hvorfor der også er stort behov for kvinder der, ligesom Franciska Clausen, ikke lader sig diktere af fordomme og forventninger.
