Skip to main content

Dopha

Hovedscenen: 19.00 – 20.00

Dophas DMA-nominering som årets nye livenavn i 2021 kom ikke ud af det blå. Hendes første festivalsommer i 2022 bragte hende til markante scener, og koncerterne høstede 5-stjernede anmeldelser. I starten af det nye år kan Dopha opleves i bedste sendetid på TV2, når hun medvirker i den kommende sæson af Toppen af Poppen.

Dopha har siden udgivelsen af sit debutalbum ’The Game’ i 2021 vundet prisen for ’Årets Talent’ ved Carl Prisen, som udpegede hende som ”Et talent der har hele pakken med smittende ørehængere, pulserende guitar og en helt igennem overlegen vokal”. Derudover har hun høstet nomineringer for ’Årets Sang’ ved Steppeulven og ’Årets nye danske livenavn’ ved Danish Music Awards. Hendes debutalbum ”The Game” fra samme år fik intet andet end 5-stjernede anmeldelser og adskillige af sangene kom i heftig rotation på radio.

2022 var Dophas første festivalsommer og hun optrådte med 5-stjernede koncerter på markante scener på Roskilde Festival, Northside og Smukfest. Hun blev nomineret til P3 Talentprisen og optrådte til samme show med sangen ”Frenemies”: Én af de fem alsidige sange som udgør Dophas EP ’Whatever’, der udkom i juli og bygger på refleksioner over at befinde sig i en præstationskultur, hvor det at overtænke er blevet en del af hverdagen. Ep’en kunne blandt andet opleves på Dophas forårsturné i 2023, som bragte hende og bandet forbi intet mindre end 19 forskellige byer.

Senest blev det offentliggjort at Dopha medvirker i den kommende sæson af Toppen af Poppen, hvor hun skal fortolke sange fra og i selskab med Medina, Peter Sommer, Mekdes, Anne Linnet og Jonah Blacksmith. Programmet kan opleves på TV2 i starten af det nye år.